Moderne ideer – oplæst

Hvordan er nyhedsinfluencere en magtfaktor?

Flere og flere får nyheder på sociale medier, blogs og podcasts. Enkeltpersoner, der ikke nødvendigvis har en journalistisk baggrund, når pludselig ud til langt flere mennesker end dagblade, radio og tv.
Har nyhedsinfluencerne knækket koden til en mere demokratisk måde at formidle nyheder, eller er de en trussel mod demokratiet? Og hvilken rolle spiller tech-oligarkernes algoritmer i fremtidens nyhedsformidling?
Medieanalytiker Camilla Mehlsen tegner de store forskydninger op, der sker i medielandskabet netop nu, og giver ti bud på, hvordan vi kan styrke vores offentlige samtale i en digital tid. Bogen er den første sammenhængende analyse af nyhedsinfluencere og deres voksende magt.
Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Hvad er retten til videnskab – og hvad kan den bruges til?

Slutstenen i menneskerettighedernes bygningsværk har man kaldt den. Det til trods er retten til videnskab en menneskeret, de færreste mennesker har hørt om. Den fastslår, at enhver har ret til ”at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.” Men hvad indebærer det i en tid, hvor videnskabens autoritet betvivles af selv højtstående politikere?
Professor Helle Porsdam argumenterer i denne bog for, at retten til videnskab kan bruges til at bekæmpe fake news og post-truth og sikre, at vigtige politiske dagsordener, som for eksempel vores miljøpolitik, drives frem af videnskabelig evidens og ikke af grådighed og økonomiske interesser.
Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I serien gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Hvorfor taler alle om traumer?

Alle taler om traumer. Fra at have hjemme i psykologiens fagtidsskrifter er begrebet rykket over i hverdagssamtalen og indgår i forklaringsmodeller på alt fra knuste drømme til hele befolkningsgruppers adfærd. Men hvad er et traume egentlig? Og vil de oplevelser, der ryster os i vores grundvold, altid rodfæste sig i sindet og blive definerende for vores vej gennem tilværelsen?
I løbet af de seneste årtier er der sket en stor udvikling inden for forskningen i traumereaktioner og PTSD. Samtidig er opmærksomheden på netop disse sindslidelser vokset markant blandt lægfolk. Karen-Inge Karstoft, lektor i psykologi på Københavns Universitet, sætter med denne bog en ny kurs for den verserende samtale om traumer. Forskningsresultater baseret på studier blandt flygtninge og krigsveteraner viser nemlig, at mennesket er langt mere robust, end vi går rundt og tror.
Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I serien gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Hvordan bekæmper vi hverdagsdiskrimination?

Mens sager om sexchikane og magtmisbrug trækker avisoverskrifter, er hverdagsdiskrimination svær at få øje på og svær at håndtere. Men diskrimination på baggrund af stereotype forestillinger findes på mange danske arbejdspladser, hvor stødende humor, biased smalltalk og stigmatiserende bemærkninger skaber dårlig trivsel og lav præstation.   For at komme hverdagsdiskriminationen til livs, argumenterer professor i diversitet og ledelse Sara Louise Muhr, må flere end de direkte berørte blive i stand til at identificere den og forstå dens eftervirkninger. Der skal ske handling på ledelsesplan for at skabe inkluderende organisationskulturer, men alle, uanset stilling i på en arbejdsplads, kan begynde at indarbejde nye vaner og rutiner, som minimerer diskrimination og blokerer for dens ødelæggende effekt. 
Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I serien gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Hvorfor stiger uligheden – og hvad gør vi ved det?

Danmark er et af verdens mest lige samfund – det er fortællingen om vores land. Men faktisk er det i mange år gået den forkerte vej med uligheden, og i coronatiden og med inflationen er det blevet værre: De, der havde mest, har fået mere. De, der havde mindst, har fået sværere ved at få pengene til at passe.
Bogen her handler om økonomisk ulighed – at nogle danskere har og tjener mange flere penge end andre – men det hænger sammen, viser det sig, med mange andre former for ulighed; f.eks. når store kulturforskelle gør det svært at skifte miljø, når fattige lever kortere og er mere syge end rige, når kvinder stadig tjener mindre end mænd, og når indvandrere har sværere ved at komme i arbejde.
I bogen giver Birthe Larsen, økonom og lektor ved CBS, et øjebliksbillede af den danske (u)lighed. Hvorfor er vi blevet mindre lige? Hvad kan man gøre for at skubbe til balancen? Skal man gøre noget?
Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I serien gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Hvordan undgår vi, at resistente bakterier slår os ihjel?

Resistente bakterier er blevet en større trussel langt hurtigere, end eksperterne hidtil har forudset det. Studier peger på, at resistente bakterier i 2050 vil tage livet af lige så mange mennesker som for eksempel kræftsygdomme.
Da Alexander Fleming i 1928 opdagede antibiotika, revolutionerede det lægevidenskaben. Her små hundrede år efter er vi ved at sætte hele fremskridtet over styr. Ifølge professor i mikrobiologi Hans Jørn Kolmos er det nødvendigt med en anden tilgang til udviklingen og ikke mindst brugen af antibiotika i sundhedsvæsenet og landbruget, hvis vi i fremtiden vil undgå, at helt almindelige infektioner kan blive livstruende.
Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Hvordan løser vi fremtidens fertilitetsproblemer?

Mange kvinder og mænd får ikke de børn, de ønsker sig – infertilitet er den næsthyppigste kroniske sygdom blandt folk i den reproduktive alder. Alligevel behandler vi fortsat infertilitet, som om det var et luksusproblem og ikke en sygdom: Over halvdelen af alle fertilitetsbehandlinger varetages i den private sektor, hvilket skaber en enorm ulighed i behandlingstilbuddet. Hvis vi skal styrke den reproduktive sundhed, kræver det mere oplysning henvendt til unge, strukturelle forandringer samt opdaterede rammer for behandling i offentligt regi.
Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Hvordan styrker vi børn og unges mentale sundhed?

Flere og flere børn og unge henvises til psykiatrien, og flere og flere børn og unge angiver i store undersøgelser, at de har et dårligt mentalt helbred. Den psykiske mistrivsel stiger i et omfang, vi aldrig har set før, og vi har ikke en entydig forklaring på det.
Professor og overlæge Anne A. E. Thorup argumenterer for, at vi skal gøre op med det individfokuserede perspektiv, der dominerer i børne- og ungdomspsykiatrien. For at vende udviklingen skal vi i højere grad indtænke sociale relationer i det samlede sygdoms- og behandlingsbillede, forebygge mere og gå tværfagligt til værks.
Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Hvordan håndterer vi fremtidens pandemier?

Pandemier kommer regelmæssigt. Nogle er højdødelige hundredårsbegivenheder som Den Spanske Syge i 1918 og COVID-19. I 2020 tog det heldigvis kun otte måneder at udvikle højeffektive vacciner, og hen over sommeren 2021 var de fleste voksne danskere vaccinerede. Uden disse vacciner ville vi have haft massiv overdødelighed.
Voksende befolkningsimmunitet verden over betyder, at pandemien snart vil ebbe ud og overgå til mildere corona-vinterepidemier.
Lone Simonsen undersøger, hvad der skete, og hvordan vi reagerede i Danmark og globalt. Vi kan være langt bedre forberedt med lagre af værnemidler og testudstyr, når den næste pandemi rammer – og det gør den. WHO har allerede givet den et navn: Disease X.
Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Hvordan kan ny teknologi redde verden?

Startups og humanitære organisationer eksperimenterer verden over med ny, radikal teknologi i forsøget på at forbedre livsvilkårene for fattige og fordrevne. Håbet er, at nye digitale løsninger kan hjælpe folk til en bedre fremtid; at man med droner og biometriske registre kan levere mere effektiv nødhjælp, og at man med innovation kan understøtte den demokratiske udvikling og sikre menneskerettighederne.
Men dataficerede tilgange til problemløsning er ikke garanti for fair eller objektiv behandling af hverken data eller mennesker. Når teknologien udvikles tusindvis af kilometer fra der, hvor den skal hjælpe mennesker i nød, har den ofte form af lappeløsninger, ligesom der sker læk med uoverskuelige konsekvenser for de mest udsatte.
Vi har brug for en mere lige og kollektiv teknologiudvikling, der vender eksisterende hierarkier på hovedet og tænker i bredere forandring. Kun sådan kan vi sikre, at interventioner båret af ny teknologi er så relevante, effektive og bæredygtige som muligt.
Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.