Tuesday Jun 24, 2025

Hvad skal vi med nyhederne?

I en tid med breaking news kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Og mens nyhedsmedierne kæmper om vores opmærksomhed, bliver den sociale ulighed i nyhedsbrug online større. Men nyheder kan stadig noget, som ikke meget andet kan. I denne bog giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvad det er, hvorfor det er udfordret, og hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt.

Fra bogen: “Historisk set har nyhederne alt for ofte været sammenfiltret med eliten og magthaverne, tættere på deres anskuelser og interesser end på den brede offentligheds, for slet ikke at tale om forskellige minoriteters. Hvis nyheder blandt andet er viden, og viden er magt, er det altid relevant at spørge: Hvis viden og hvis magt? Rigtig meget journalistik er og har altid været for hvide, velhavende, veluddannede heteromænd (som mig), af hvide mænd og om hvide mænd.”

Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I bøgerne gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Copyright 2025 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125